Gladbaby.dk

Navnet siger faktisk det hele! Gladbaby.dk er blevet til på baggrund af egne erfaringer - og målet er klart: Glade babyer - og forældre.

Først ganske kort om os: Vi arbejder som sygeplejerske (Nils) og folkeskolelærer (Nicoline) og er henholdsvis 31 og 29 år gamle. 

I december 2002 blev vi forældre for første gang og vores liv blev positivt forandret fra den ene dag til den anden. Alle nybagte forældre kender til følelsen af pludselig at leve i en anden verden - og opdage helt nye følelser og sider af sig selv. Annika skulle have alt det bedste, og det var vores opgave at give hende det.

Som nybagte forældre kom vi tilfældigt på sporet af Raimond Laps musik – og var ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for vores datter. Hun elsker virkelig musikken! Da vi fandt ud af, at Glad Baby-serien ikke blev solgt i Danmark, besluttede vi os for, at vi ville gøre musikken tilgængelig for danske forældre og børn.

Vi har oplevet hvordan vores datter lytter og reagerer på musikken. Den kan både bruges til trøst og beroligelse, men også til leg og underholdning. Vi har allerede tilbragt mange timer sammen i denne helt unikke musikalske verden. Til stor glæde for os alle tre! Vi har oplevet, at mange andre børn og forældre har taget godt og positivt imod musikken - og det har betydet, at Gladbaby.dk nu er en realitet!

Det er vores mål, at gøre musikken let tilgængelig for alle til en meget rimelig pris.

Vi er overbeviste om, at mange vil blive lige så glade for musikken og dens muligheder, som vi er. Vi vil meget gerne høre fra jer med reaktioner, kommentarer eller spørgsmål til musikken. Kontakt os på info@gladbaby.dk

Hvis du har venner eller bekendte, som kunne få glæde af Glad Baby CD’erne, så anbefal gerne musikken, men undlad venligst at kopiere CD’erne, da det vil gøre det umuligt for os at fortsætte salget.

Gladbaby.dk

v/Nicoline og Nils Håkansson

Reerslevvej 53, 2640 Hedehusene

46564172 - info@gladbaby.dk

CVR-nr. 27 19 63 81